Netværk Midt- og Østjylland (Århus)

Vis aktivitet

Dansk Myelomatose Forening har fysiske netværk rundt om i Danmark, hvor Myelomatose- og AL amyloidosepatienter samt deres pårørende kan mødes. Derudover har foreningen et online netværk for AL amyloidosepatienter og deres pårørende. Du er velkommen i netop det eller de netværk, der passer dig bedst. I netværkene mødes mennesker, som vil sig selv og hinanden noget godt. Her deles erfaringer, sorger og glæder. Her gives og modtages, og det sociale samvær dyrkes. Derudover byder netværkene på oplæg fra fagpersoner omhandlende forskellige temaer, som kan have gruppens interesse. Det kan f.eks. omhandle det ”at forstå sine blodprøver” – ”senfølger” – ”det at leve med en uhelbredelig sygdom som både patient og pårørende” og meget mere. Men mest af alt gives, modtages og deles der håb. Netværk Midt- og Østjylland (Århus) mødes 4 gange årligt

Netværk Yngre Vest (Vejle)

Vis aktivitet

Myelomatosenetværk for yngre patienter og deres pårørende. Du er “ung”, så længe du er i den arbejdsduelige alder eller bare føler dig ung, eventuelt med hjemmeboende børn. Vi fokuserer på emner og udfordringer der er særligt aktuelle for os som gruppe der hvor vi er i livet. Eksempler på emner: Job/sygedagpenge/førtidspension – hvad er relevant for dig og hvilke muligheder har du Børns reaktion – hvordan er din situation Forstå blodprøvesvar Men først og fremmest skaber vi selv indholdet på møderne. Kom med dine forslag til møderne eller kontakt en af tovholderne. Vi har også mulighed for at invitere fagfolk til møderne. Netværk yngre vest (Vejle) mødes ca 4 gang om året.